Månedsarkiv: oktober 2009

Kæmpe åbningsfest den 1. november af Vodder Fitness og Motorik

Søndag den 1. november er der kæmpe åbningsfest i Vodder Idrætscenter, hvor det nye Vodder Fitness og Motorik indvies af regionrådsformand Carl Holst.

Mange frivillige har arbejdet hårdt se seneste måneder for at få de sidste ting på plads ifm. åbningsarrangementet og det er med glæde at Vodder Fitness og Motorik nu kan åbne dørene – så interesserede kan komme i gang med at træne, når det passer ind i deres program.

Læs resten

Hyggelig fællesspisning i Vodder Idrætscenter

Jo tættere man nærmede sig døren til Vodder Idrætscenter – jo mere duftede det som om man man nærmede sig en meksikansk restaurant. Ja, det må alle deltagere have følt, da de deltog i fællesspisningen den 26. oktober i Vodder Idrætscenter.

Anette Damm-Ejsing, Erik Boldt, Marian Gram, Dorthe Høegsted og Mai-Britt Damm havde meldt sig som kokke og havde lavet en lækker middag til de ca. 50 voksne og børn, som deltog i dette arrangement.

Læs resten

Menuen til Årets Julefrokost i Vodder Idrætscenter

Årets Julefrokost i Vodder Idrætscenter foregår lørdag den
12. december 2009 kl. 18.30.

Inviter konen, kæresten, vennerne, familien, kollegaerne til en hyggelig aften i Vodder Idrætscenter, hvor frivillige 10. år i træk forbereder alletiders julefrokost.

For 189 kr. får du underholdning under ledelse af Southern Comfort Band og en lækker menu bestående af:

Læs resten

Gyseraften i Vodder Sogn

Kan du kende hende?

Kan du kende hende?

Fredag den 16. oktober blev der for 5. år i træk holdt gyseraften med temaet “Mørkeleg, Mystik og Lygter”. En både hyggelig og uhyggelig aften, hvor alle, som har lyst til at deltage, er med til at gøre denne dag festlig.

Gyseraftenen var afslutningen på en hyggelig efterårsferie, hvor der for første gang havde været “Ud & Se” ture og aktiviteter på naturlege- og lejrpladsen Kernen. En uge, som har været en succes og som vil blive gentaget igen til næste år.

Læs resten

Amuletter, lygtemænd og gyseraften i Vodder Sogn

På naturlege- og lejrpladsen Kernen ved Vodder Skole, blev der den 15. oktober lavet storproduktion af amuletter under ledelse af naturvejleder Christian Bødker Vesterholm fra SNS. Christian havde taget et krondyrgevir med til dette formål og derudover blev der brugt grene fra hyldetræ. Amuletterne skal bruges til bekæmpelse imod de onde ånder, som vi kan risikere at møde i Vodder Sogn i aften i forbindelse med gyseraftenen, som er blevet en tradition i lokalsamfundet.

Læs resten

På jagt efter krondyr i Birkelev-Sønderhede Plantage og cykelkonkurrence

Endnu en dejlig efterårsdag har dannet rammen om en dejlig dag i Vodder Sogn onsdag den 14. oktober – hvor der var organiseret en tur til Birkelev-Sønderhede Plantage under ledelse af NIels Simon Thysen, formand for selskabet.

Flere børnefamilier havde fundet turen ud til Birkelev Tuegrave og Brøns Børnehave havde også fundet vejen dertil med de børn, som er i børnehaven i efterårsferien.

Læs resten

Dejlig dag i Renbæk og på Naturlege- og lejrpladsen Kernen

En dejlig solskinsrig kold efterårsdag dannede rammen om en dejlig dag med friluftsaktiviteter rundt i Vodder Sogn den 13. oktober. Om formiddagen startede dagen med en natur ved Renbæk Plantage og omkring Karpedammen, som i tidernes morgen er blevet etableret af Pastor Jakobsen – datidens Stein Bagger, som udover at have startet flere projekter op i Vodder Sogn også har været med til at igangsætte turismen på Rømø.

Læs resten

Hanne Risager i Æblehuset: “Børn hader at få skæld-ud!”

Onsdag den 7. oktober var der fuldt hus i caféen i Vodder Idrætscenter, da Æblehusets personale og bestyrelse havde inviteret til åbent foredrag med pædagogisk konsulent Hanne Risager.

Forældre til både småbørn og større børn, en gruppe dagplejere samt Æblehusets eget personale var mødt talstærkt frem til det inspirerende foredrag. Emnet var anerkendende pædagogik, som satte fokus på, at “børn hader at få skæld ud”.

Hanne Risager fortalte engageret og med mange gode eksempler om, hvordan motivation, støtte, humor og imødekommenhed er den bedste måde at overvinde uoverensstemmelser med børnene. Mens udskæld og negativitet er fælden, som vi voksne ofte falder i.

Som hun sagde: “Det handler om at opbygge deres selvtillid og selvværd, og det gør vi bl.a. ved at lægge vores fokus positivt, når der er konflikter”. Det gav stof til eftertanke hos de fremmødte, som også bidrog med gode eksempler på både konflikter og løsninger fra deres egen hverdag.

Personalet i Motorikbørnehaven Æblehuset har i løbet af efteråret været på kursus i P-huset i Tønder hos Risager i netop samme emne. Aftenen var således en mulighed for forældre og andre interesserede for at få et indblik i, hvordan Æblehuset arbejder med at udvikle pædagogikken og understøtte børnenes udvikling.