Lena Ebbesen, Emma Thyssen, Solveig Andersen og Kristian Andersen fra 5 kl. på Vodder Skole deltog i landsmesterskabet i Skoleskydning Vingsted den 27. november.
Fra TVSYD den 28. november 2010
Holdet blev nr. 16 ud af 26 deltagende hold.
Se filmen fra TVSYD ovenover og læs artiklen nedenfor i dette link http://www.tvsyd.dk/artikel/73249:Piger-skyder-skarpest.
Læs også: http://www.jv.dk/artikel/1005072:Mit-Toender–Boern-fra-Vodder-Skole-til-landsmesterskab-i-skoleskydning

Nissemusikerne Martin og Jan med mange hjælpere
Fredag den 26. november blev julemanden i Vodder Sogn vækket. Omkring 200 børn og unge og deres forældre, bedsteforældre m.m. deltog i arrangementet. Julemanden blev først vækket ved Kwik Spar i Frifelt. Og han havde mange hjælpenisser med i år. Derefter gik de fleste deltagere en tur igennem byen og så de flotte udsmykninger på husene igennem byen.
Fortsæt læsning af ‘Så blev julemanden vækket i Vodder Sogn’
Ja, for 10. år i træk lægger Vodder IdrætsCenter nu hus til Årets Julefrokost i Vodder Sogn.
Et arrangement, som er blevet populær – både blandt de lokale borgere og ikke mindst de erhvervsdrivende – men også borgere udefra finder vej til Vodder IdrætsCenter. Og et arrangement, som bliver organiseret af frivillige kræfter til glæde for alle.
I 1999 skulle arrangementet have fundet sted den famøse 3. december, hvor hele området blev hærget af en orkan. I stedet for blev det en Nytårsfrokost i januar måned 2000.
Men siden Vodder IdrætsCenter blev åbnet i november måned 2000, har det huset Årets Julefrokost i starten af december måned.
Hvis du ikke allerede har bestilt plads til arrangementet, som i år foregår lørdag den 11. december kl. 18.30 – så kan du nå det endnu.
Fortsæt læsning af ‘Årets julefrokost foregår i Vodder IdrætsCenter – nu for 10. år i træk’
….og de, som har glemt at bestille slikposer – kan nå det endnu.
Det kan gøres ved at kontakte Kwik Spar, Hedebovej 2 i Frifelt (tlf. 74757121) – og det hurtigst muligt.
Arrangementet starter kl. 19.00 ved Kwik Spar, hvor julemanden har sovet siden sidste år.
Efter en gåtur sammen med julemanden i Frifelt by fortsætter arrangementet i Vodder IdrætsCenter, hvor der foregår forskellige aktiviteter:
Fortsæt læsning af ‘Fredag vækkes julemanden i Vodder Sogn’
Så er Ævle Bævle november-december 2010 udgivet.
Der er spændende læsestof i det nye blad og ikke mindst orientering om de mange aktiviteter, som foregår i november og december måned.
Bladet kan downloades i dette link
I kalenderen her på siden, kan du også se hvad der sker i løbet af månederne…
Bemærk venligst at næste Ævle Bævle udkommer i starten af 2010.
Deadline for indsendelse af input er den 20. december 2010
Så er Zumba feberen også kommet til Frifelt. Zumbainstruktør Tina Baun Christensen kom første gang den 30. oktober og kommer de næste fire lørdage fra kl. 10.00 – 11.50 til Vodder IdrætsCenter for at instruere i de latinamerikanske rytmer.
Den første gang var der næsten 30 unge piger og damer i alderen 16 – 70 år. Der er plads til flere – så kom bare med og tag gerne din datter, søster, kusine, mor, veninde, bedste m.fl. med. Det er også for drenge og mænd – så tag bare dem med også….
Er du interesseret – så kontakt Tina på 26 24 82 74.
Læs også her http://voddersogn.dk/nyhed/kom-til-zumba-i-frifelt/
Skolebestyrelsen afholder forældremøde (også for fremtidige forældre m.m.) torsdag den 4. november kl. 19.00 – kl. 21.00.
Det har tidligere været oplyst at mødet foregår i Vodder Idrætscenter. Det foregår nu på Vodder Skole i stedet for.
På mødet vil der dels være en orientering i forhold til skolestrukturen og der vil være mulighed for at komme med gode idéer til høringssvaret.
Vodder Sogns Lokalråd opfordrer så mange som muligt til at deltage i mødet. Det er borgernes input som er vigtige ifm. høringssvaret og skolens fremtid.
Hos Skov- og Naturstyrelsen på Skovridervej 3, 6510 Gram er det muligt at tage med skovfoged Else Benete Lei søndag den 7. november kl. 13-15, hvor hun vil fortælle levende om de døde mellem jættestuer, røverkuler og gamle gravsteder i Lindet Skov – tæt på den østlige del af Vodder Sogn.
Du skal blot helt ud i den østlige del af Vodder Sogn (ad Sønderhedevej) derefter ad Voddervej (i Haderslev kommune) og så kommer du automatisk til Skovridervej, stedet hvor det sker.
Tilmeld dig hos Skov- og Naturstyrelsen på tlf. 74826105