Månedsarkiv: juni 2011

Invitation fra Vodder Skole til afslutning den 24. juni

Jesper Falch Workshop 2006 - elever fra 6. kl. 2010-2011

Fredag den 24. juni 2011 er sidste skoledag på Vodder Skole – ikke kun for 6. klasse, som det plejer at være – nej det er jo sidste skoledag for alle ifm. lukningen af Vodder Skole.

I den sammenhæng har skolebestyrelsen for Vodder Skole arrangeret en hyggelig dag for både børn og voksne. Fra kl. 10.00 er forældre velkomne til at deltage i aktiviteterne på skolen, hvor Jesper Falch, som også besøgte Vodder Sogn tilbage i 2006, kommer og laver stomp med alle eleverne og giver en minikoncert.

Fra kl. 14.00 inviteres forældre og andet godtfolk med tilknytning til Vodder Skole til fremlæggelse af skolebestyrelsens sidste årsberetning ifm. lukningen af Vodder Skole.

Dagens program er delt i to dele:

Læs resten

Multibanen i Vodder Sogn

I forbindelse med lukningen af Vodder Skole har flere hørt at der er tale om at multibanen vil blive flyttet fra Vodder Sogn.

På baggrund af flere henvendelser, har Vodder Sogns Lokalråd og skolebestyrelsen ved Vodder Skole været i dialog med kommunen i den sammenhæng, og sagen vil nu blive drøftet i kommunen den 27. juni 2011.

Vi håber selvfølgelig at multibanen forbliver i Vodder Sogn til glæde for sognets børn og unge, som benytter den meget – også efter skoletid.

Der vil blive udsendt en orientering, når det er afklaret i kommunens regi.

Driftsudgifter for Vodder Skoles bygninger august-december 2011

Kommunalbestyrelsen har besluttet at afsætte driftsmidler til skolebygningerne resten af 2011.

Disse midler skal dække energiomkostninger, vedligeholdelse, græsslåning og rengøring i de lokaler, som fritidsbrugere fortsat benytter.

Hvordan driften skal afholdes fra 2012 afhænger af de aftaler, der bliver indgået med os her i lokalsamfundet efterfølgende.

Så er Ævle Bævle juni-juli 2011 udkommet

…. fyldt med mange spændende tilbud i løbet af sommeren og ikke mindst nyt fra dit lokalsamfund.

Resten af juni måned foregår der noget i hele lokalsamfundet:

  • Lammefestival den 10. juni 
  • “Cykeltur” til Arnum med VAKS den 15. juni 
  • Sommerfest den 17.-19. juni 
  • Sankt Hans aften i Gånsager den 23. juni
  • Vodder Skoles afslutningsarrangement den 24. juni 
  • Ringridning i Birkelev den 5.-6. august 
  • Bilorienteringsløb den 7. august samt andre spændende aktiviteter

Læs bladet i dette link

Kwik Spar i Frifelt klarer sig godt…

I medierne hører man ofte at mange små købmænd må dreje nøglen om – men der er heldigvis også mange små købmænd – herunder Kwik Spar i Frifelt, som hører til den del af de små købmænd som klarer sig godt.

I landområder og byer med mindre end 3.000 indbyggere, har væksten i omsætningen på landsplan været 43%.

Kwik Spar i Frifelt er én af de købmænd her i Tønder området, som klarer sig bedst.

Læs resten

Sommerfest i Frifelt 17.-19. juni 2011

Så nærmer sommerfesten sig med hastige skridt med et varieret program for hele week-enden – ligefra gadekampe, foreningsdyst, gymnastikopvisning, danseopvisning, børneloppemarked m.m.

Og ikke mindst – så er det populære Frifelt Cup tilbage. 

Efter nogen års pause, genstarter Frifelt Sportsforening det populære Frifelt Cup, som foregår om lørdagen fra kl. 9-16 på Frifelt Stadion.

Årets tema til festen lørdag aften er “Bierparty”

Og om søndagen er der bl.a. tryllerier og anderæs på programmet.

Klik på billedet og download programmet.

Lammefestival – også hos Nr. Hedelam 10. juni

I anledningen af lammefestivalen, som foregår den 8.-12. juni, er der åbent hus hos vores lokale lammeproducent, Nr. Hedelam, Nørrehedevej 27, Gånsager.

Det foregår fredag den 10. juni kl. 16-20

Se hvordan slagter Mogens Nielsen fra Højer Hjortefarm slagter et lam.

Ta’ derud og se hvordan hyrdehundene arbejder og de små lam der springer rundt på marken.

Børn kan få en ridetur på vagt-æslet Lotte og en køretur med ATV en.

Kl. 17.30 serverer slagter Mogens Nielsen fra Højer Hjortefarm Nr. Hedelam fra grillen – Spis dig mæt for 99 kr. Øl og vand kan købes.

Tilmelding senest til Åse på Tlf. 23931172 eller 74757192

Læs mere på www.lammefestival.dk