Månedsarkiv: juli 2012

Vil du være rockstar?

… så starter guitarundervisningen igen den 1. september.

Sæsonen 2012-2013 er delt op i 2 halvlege: 1. halvleg fra d. 1. september til ultimo december. 2. halvleg fra starten af januar til og med april.

Hver halvleg koster stadig 800 kr.eleverne får 20 min. eneundervisning om ugen, dog er der lukket i skoleferier. Det er for elever fra 2. klasse og op.

Undervisningsstedet afhænger af antallet af musikere…

Tilmelding eller spørgsmål rettes til Over Rockstaren Jan på bnkjj@mail.dk eller på telefon 74757609.

Ævle Bævle juli-august 2012 er udkommet

En lille specialudgave af Ævle Bævle er udkommet og bliver delt ud inden for de næste par dage….

Indtil da, kan du læse bladet her på siden. Klik på billedet og download bladet som pdf-fil.

Der foregår mange spændende aktiviteter her i Vodder Sogn – også om sommeren.

I starten af august måned afholder Frifelt Ringriderforening den årlige ringridning i Birkelev den 2. og 3. august.

Søndag den 5. august er der børneloppemarked på Frifelt Kro.

Torsdag den 9. august er der grillaften i Gånsager med Gourmetgrill og Frifelt Husholdningsforening.

Læs resten

Børnetræf ved Kernehuset på Aktivtetsområdet

Kom og vær med til  Børnetræf!

Her kan du høre historier fra bibelen, synge – lave sæbekassebil – ride på æslet Lotte – prøve vandrutchebanen – lave armbånd – punge – lege stratego og meget, meget mere.

Og det er alt sammen gratis.

Det foregår 13.-15. august kl. 14-16 ved og i

Kernehuset på Aktivitetsområdet, Sportsvej 3, Frifelt

Arrangør: LM Juniorreden.

Webergrillaften med Frifelt Husholdningsforening

– for alle i Vodder Sogn og omegn

Torsdag den 9. august  kl. 18.30.

Tag familien med til grillaften hos Connie og Henrik Laxy i starten af august måned inden skolestart. Gourmetgrill kommer og fortæller os lidt om Webergrill. De tilbereder fisk og kød, som vi skal spise bagefter. Foreningen laver salat og andet tilbehør til. Foreningen er vært ved øl, vand, kaffe og kage. Der er is til børnene. Pris voksne 60 kr. børn under 14 år 30 kr.

Tilmelding til Connie senest den 1. august på tlf. 74757424

Havebesøg og pilefletkurser i Birkelev

Ved du ikke hvad du skal lave – så er det altid spændende at besøge Birkelev NaturKunst på Birkelev 7 i Birkelev. Her kan du besøge en spændende have fyldt med pileflet, træskulpturer, en vinterhave, eventyrhaven, citatstien, dyr, fugle og meget mere.

Derudover er det muligt at deltage i sommerkurser i pileflet, som foregår hver mandag i juli og august måned.

Se åbningstiderne på www.voddersogn.dk eller www.birkelevnaturkunst.dk

Ringridning 3.-4. august i Birkelev

I week-enden 3.-4 august afholder Frifelt Ringriderforening det årlige ringriderstævne.

Fredag aften kl. 18.30 starter  week-enden med traktorringridning og børneaktiviteter.

Lørdagen kl. 11.30 er det ringridningen, som har tiltrukket næsten 100 ryttere hvert år de sidste par år.

Arrangementet foregår i Birkelev på Kærmarksvej 43.

Resultater fra Ringridning i Gånsager

I week-enden 2.-3 juni  blev der afholdt ringridning i Gånsager.  Lørdag var 63 ryttere mødt for at deltage i dysten om ringene, og trods vejrprofeternes knap så positive forudsigelser, kunne det næsten ikke være bedre vejr. Heldigvis var der masser af læ til heste og ryttere, så den kraftige vestenvind stort set ikke generede nogen.

Læs resten

Koneræs….

…en ny sport til den årlige sommerfest, som foregik i juni måned i Vodder Sogn.

Til den årlige sommerfest, som foregik både i regn og sol, var der sat et spændende program sammen med tivoli, koneræs m.m.

Se flere billeder på www.frifeltsportsforening.dk under “Billeder”.

Følg også med i hvad der sker i Vodder Sogn på http://www.facebook.com/voddersogn.dk

Læs resten