Månedsarkiv: oktober 2013

Miss You Like Crazy – Mindeaften i Vodder Kirke 1. november

“En stille stund til eftertænksomhed, til at mindes, indrammet af musik, der understreger følelser af savn og længsel, men også livsglæde og håb…”
Som et nyt tiltag arrangeres i år en Mindeaften i Vodder kirke fredag den 1. november 2013 kl. 19.30 som optakt til Allehelgen. Sognepræst Camilla Eilskov Friis har tidligere arrangeret sådanne alternative gudstjenester på sin hjemegn, og sammen med Organist Mie Schmidt bringes ideen til Brøns-Vodder Pastorat.

Gør et ‘kup’ i Frifelt lørdag den 5. oktober…

…på loppemarkedet på Roagervej 9, Frifelt er det igen muligt at gøre et ‘kup’ lørdag den 5. oktober fra kl. 10.00 – 14.00.
Overskuddet fra salget på loppemarkedet går ubeskåret til fordel for den nye tilbygning til Vodder IdrætsCenter.
Hvis du har nogle ‘lopper’, som du gerne vil aflevere eller have afhentet – så kontakt Tonny på tlf. 21268549.
Du har også mulighed for at aflevere gammelt jern, dåser, plastikflasker, pap, papir og reklamer i de respektive containere, som findes på adressen.

Verdensholdsinstruktør i Frifelt den 8. oktober kl. 19.30

Tirsdag den 8. oktober kl. 19.30 afholder Vodder Sogns Menighedråd sangaften og foredrag med forstanderen på Agerskov Ungdomsskole – Lars Kristensen.
Lars vil fortælle om nogle af de oplevelser han har haft med gymnastik og som forstander på Agerskov Ungdomsskole
Det vil handle om:
– et rigt forenings- og gymnastikliv
– verdensholdet som instruktør
– 2 år i Zimbabwe med udbredelse af dansk gymnastik
– oplevelsen af en udfordrende ungdoms- og forældrekultur anno 2013
– sange fra Højskole sangbogen

Kom til en spændende aften arrangeret af Vodder Sogns Menighedsråd

Gratis entré

Gyseraften med tryllerier fredag den 18. oktober

Traditionen tro, bliver der holdt Gyseraften i Vodder Sogn, fredagen i efterårsferien. Vi starter kl. 19.00 med fakkeloptog fra Kwik Spar i Frifelt.

Og i år har vi arrangeret et trylleshow med den kendte magiker Cheff Magic. Derudover vil der også være aktiviteter i hobbyrummet og (u)hygge i caféen m.m.

Cheff Magic kommer allerede om eftermiddagen og laver workshop med alle interesserede børn og voksne og om aftenen viser han sit show.

Præmier til bedste udklædning og (u)hyggeligste hus

Præmie til bedste udklædning (både børn og voksne)

Præmie til det (u)hyggeligste hus (huse, som ønsker at deltage og som ikke er på Algade i Frifelt tilmelder sig forinden hos Merethe på 20285668 eller Malene på 28741681).

Trylleworkshop og spisning den 18. oktober

Oplev Cheff Magic i Vodder IdrætsCenter fredag den 18. oktober kl. 15.00 – 18.00 samt ved hans Trylleshow til Gyseraften om aftenen.

I efterårsferien har Vodder Sogns Lokalråd i år arrangeret en hyggeeftermiddag fredag den 18. oktober – hvor det er muligt at lære en masse spændende tricks af Cheff Magic. Arrangementet er for såvel børn som voksne – og det er gratis at deltage…

Cheff Magic har bl.a. udført Verdens bedste korttrick i 2011. Se mere i linket på youtube.

http://www.youtube.com/watch?v=64IDH4BR4R4

Deltagerne på workshoppen hjælper Cheff Magic om aftenen.

Fællesspisning til rimelige priser

Efter workshoppen er der arrangeret spisning til rimelige priser inden gyseraftenen, som starter kl. 19.00. Husk tilmelding hos Kwik Spar i Frifelt senest den 16. oktober 2013.

Læs resten

Frifelt går BACK TO THE 80’S den 19. oktober

Vi går helt amok den 19. oktober 2013 i Vodder Idrætscenter i Frifelt – ja, vi fyrer den fedeste 80’erfest af!
Her er det muligt at komme ind i 80’ernes verden for en aften med denne helt igennem fantastiske fest!
80’erfesten er samtidig en støttefest
Det bliver ikke blot en forrygende fest den 19. oktober! Festen er en støttefest som forhåbentligt munder ud i et pænt overskud, som går ubeskåret til Vodder Idrætscenter.