Månedsarkiv: november 2013

Gå ikke glip af Årets Julefrokost i Vodder IdrætsCenter den 7. december

Så nærmer tiden sig med hastige skridt, hvor Årets Julefrokost løber af stablen i Vodder IdrætsCenter.

Det foregår den 7. december kl. 18.30 – og I kan glæde jer!

Gourmetgrill.dk sørger for lækre juleretter – bl.a. med kød fra Webergrillen. Andre lokale kræfter sørger for spændende desserter m.m.

Musikken leveres af orkestret Friis & Friends. Friis & Friends er et alsidigt danseorkester, med særdeles rutinerede musikere, der spiller glad og dansevenlig musik for det voksne publikum.

Julehygge i Vodder Sogn den 29. november

Så er det tid til årets julearrangement, hvor der spises risengrød på Frifelt Kro, julemanden vækkes hos Kwik Spar i Frifelt og der julehygges i Vodder IdrætsCenter.

Arrangementet starter på Frifelt Kro kl. 18.00

Husk at bestille og betale for deltagelse i risengrødsspisnig hos Kwik Spar fordinden!

Kl. 19.00 vil vi vække julemanden hos Kwik Spar i Frifelt, hvor han har sovet siden sidste år på loftet.

Fra ca. 19.30 har vi aktiviteter i Vodder IdrætsCenter, hvor det er muligt at klippe julehjerter julehjertespecialisten, Elly Lund fra Roager m.m. og hvor kreative viser hvad de har sat byde på og det er muligt at købe noget lækkert til maven og ganen i caféen.  Og ikke mindst, hvor børn, unge og barnlige sjæle for udleveret slikpose efter at vi har danset om juletræet til lækker musik leveret at lokale solister.

Gå ikke glip af denne hyggelige aften for hele familien.

PS… Husk bestilling til risengrødsspisning og slikposer!

Småkagebageri på Frifelt Kro med ”Glæd Børnene”

… takket været Birgit Aaskov Clausen fra Frifelt

Søndag den 17. november kl. 11.00 – 15.00 bliver Frifelt Kro forvandlet til et Småkagebageri – arrangeret af Birigit Aaskov Clausen.

Udover småkagebageriet, så er alle velkomne til at kigge forbi og hvis nogen har noget godt brugt legetøj, tøj, sko mv, som jeres børn ikke længere bruger, tager foreningen ”Glæd Børnene” gerne imod dette.

Læs her hvorfor:

Læs resten

”At bekymre sig er som at sidde i en gyngestol”

Foredrag i Vodder IdrætsCenter torsdag den 21. november 14.30

Bekymringerne holder os beskæftiget, men bringer os ingen vegne. Moderne mennesker stresses af bekymringer, der måske aldrig bliver til noget.

Forældre bekymrer sig for deres børn – Pædagoger og sygeplejersker bekymrer sig over deres løn – Politikerne over deres vælgere og haveejere bekymrer sig over dræbersnegle. Men hvad har det hele hjulpet?

Et humoristisk men tankevækkende foredrag med Flemming Rishøj om alle vores bekymringer. Hvorfor bekymrer vi os, når det alligevel er til ingen nytte, og kan vi ændre på det?

Læs resten

Stor interesse for beretning fra Grønland i VAKS

Der er stor interesse for spændende fortællinger i Vodder AktivitetsKlub for Seniorer og andre.

Torsdag den 7. november havde VAKS besøg af Svend Rabøl Jørgensen, hvor næsten 40 interesserede mødte op.

Svend har tidligere været  var helikopterpilot på redningstjenesten på Grønland. Hans fortalte meget livligt med fremvisning af billeder fra hans tid ved Redningshelikopteren på Grønland.

Torsdag 21. november 14.30 kan interesserede igen opleve et spændende foredrag med Flemming Rishøj. Flemming Rishøj kommer fra Esbjerg og har tidligere været præst og bl.a. rejst som missionær. Den 21. november vil han holde foredraget ”At bekymre sig som at sidde i en gyngestol”.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Rita Ebbesen, tlf. 20483592.

Skal vi flette vore julehjerter sammen ?

Aktiviteter for alle aldre den 29. november….

I år bliver julearrangementet ikke kun for den yngre generation. Vi får besøg af en julehjerteekspert, som vil flette julehjerter med såvel unge som gamle.

Elly Margrete Lund fra Roager kommer og afholder en workshop, hvor det er muligt at lære at flette hendes flotte julehjerter, som alle har en historie…

Du kender hende måske allerede og har læst om hendes julehjerter i Familiejournalen i 2011 ?

Tag dine forældre og bedsteforældre med den 29. november og til bedsteforældrene – tag jeres børn og børnebørn til det årlige julearrangement.

Er du kreativ ?

Og kunne du tænke dig at have en stand med til julearrangementet den 29. november ? Så har du mulighed for det for kun 50 kr.

Det kan være dekorationer, juleting, malerier, smykker, strikketøj, hjemmelavede produkter og hvad du ellers mener at du kan sælge.

Til orientering er der opstilling af stande fra kl. 16.00 og vi har ikke nogen vagter på.

Såfremt du har brug for yderligere oplysninger, så kontakt Merethe på 20285668. Og hvis du bare vil bestille en stand, så send en mail til voddersogn@gmail.com.