Arrangement til fordel for den nye springsal i Vodder

Søndag den 26. maj vil der blive afholdt et arrangement til fordel for den nye springsal i Vodder IdrætsCenter.

Der vil være et sponsor cykel/løbe/gå løb. På dagen vil der ske forskellige aktiviteter. Der vil være nogle pengeyngler, som vil afsløre hvor mange penge de har tjent samt noget spisning.

Springsalen vil også kunne blive brugt til meget andet end spring, bl.a mindre gymnastik hold, hip hop, dans, zumba, spinning, aktiviteter for den ældre generation, foredragssal og meget mere – således at vi kan opfylde det behov, som vi har i vores idræts- og kulturcenter.

De mere end 200 børn og unge, som støtter op om vores store succes her i området “Idræt på Tværs” – vil sikkert også blive glade for den ekstra plads i Vodder IdrætsCenter.

Det vil give hallen flere muligheder og med de faciliteter vil vi også kunne holde på vores mange dygtige gymnaster og instruktører og måske endda få endnu flere i gang med at lave idræt.

Vi er i gang med at søge forskellige fonde og har også lagt en ansøgning ind ved kommunen. Har du nogle gode ideer eller vil gerne hjælpe med noget, så sig til.

Sæt allerede nu X i kalenderen den 26. maj og vær med til at støtte en god sag til fordel for hele Vodder Sogn og omegn.

De bedste hilsener fra arbejdsgruppen for springsalen/den ekstra sal i Vodder IdrætsCenter.

Søren Olesen 23312216
Henrik Clausen 23937890
Keld Stenger  25797419
Tommy Vejrup 40163508

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *