Forfatterarkiv: Merethe Juul Thysen

Mørkemænd og -damer samt hugtandsdiskotek i Frifelt

Kernehuset har onsdag og torsdag i efterårsferien dannet ramme for spændende aktiviteter for hele familien. 50-60 voksne og børn har deltaget i aktiviteterne, hvor onsdagen bød på en geocaching rundt omkring i Frifelt og Vodder med en bogstavkonkurrence.

Til arrangementet deltog bl.a. et par børnebørn som også havde deltaget i sidste års arrangement. De havde fået valget om de ville være med til at lave græskar eller en anden aktivitet. De valgte arrangementet ved Kernehuset, som de bare syntes er så hyggeligt.

Torsdagen skulle der fabrikeres mørkemænd og græskarhoveder og der var stor aktivitet lige fra starttidspunktet. Alle græskar, som blev købt til arrangementet, blev revet væk indenfor det første kvarter og der var gang i udskæringer og udgravninger ved bordene udenfor Kernehuset. Nogle af græskarrene har fået lov til at blive i Vodder IdrætsCenter til gyseraften arrangementet fredag aften.

Som sagt, så blev der også produceret nogle mørkemænd og en enkelt mørkedame ud af diverse materialer. Der blev savet, hamret, skruet og klipset og efter lidt over et par timer kunne kunstnerne vise et flot resultat, som blev stillet op ved siden af Kernehuset. Vi må håbe at de har kunnet klare regnvejret – så de kan blive besøgt ifm. gyseraften arrangementet fredag aften.

Udover at der blev lavet mørkemænd og græskarhoveder, så blev der produceret kastanjeedderkopper i lange baner og det af både store som små. Der var stor koncentration i Kernehuset.

Lokalrådet havde sørget for det kulinariske. Torsdag blev der serveret en sammenkogt vintergryderet. Der blev ligeledes lavet snacks ud af græskarkerner. Begge dage, blev der også produceret snobrød samt brændte mandler til den søde tand. Opskrifterne kan læses nedenfor.

Fredag aften byder traditionen tro på gyseraften, hvor der i år ligeledes er hugtandsdiskotek i Vodder IdrætsCenter med Freddy Fey som DJ. Arrangementet starter med fakkeloptog fra Kwik Spar, hvor det mest uhyggelige hus bliver kåret. I Vodder IdrætsCenter vil bedst udklædte barn og voksne blive kåret og ikke mindst vil der være aktiviteter i hobbyrummet. I caféen vil der være mulighed for at tilbringe nogle (u)hyggelige timer.

Vintergryde (4 personer):
500 gram hakket svine- eller oksekød
20 gram smør
1 tsk karry
400 gram pillet løg
1000 gram skrællet kartofler
300 gram skrællede gulerødder
5 dl vand
100 gram spaghetti
salt og peber

Smelt smørret og tilsæt karryen. Hak løggene og svits dem sammen med  karrysmørret sammen med kødet. Tilsæt de skivede kartofler og gulerødder sammen med ½ l vand. Krydr med salt og peber og kog ved svag varme i 15 minutter. Bræk spaghettien i mindre stykker og tilsæt der eller brug skruer. Kog retten yderligere i ca. 10 minutter til pastaen er passende mør.

Brændte mandler (1 portion)
200 gram Mandler, usmuttede (1 dl = ca. 50 gram)
2 dl Sukker (1 dl = 90 gram)
2 dl Vand

Vand, sukker og mandler kommes på en pande, der skrues op på fuld blus. Sukkerlagen “koges ind”, imens der røres ind i mellem. På et tidspunkt “smuldrer” sukkerlagen. Nu skal mandlerne vendes konstant indtil sukkeret sidder fast på mandlerne, og de er karamelliserede (blanke men humplede) hæld da mandlerne ud på et stykke bagepapir eller lign. og køl dem af.
Tips: Det tager lidt tid, at koge sukkerlagen ind, men bliv ikke utålmodig det kan betale sig at vente. Når mandlerne er færdige kommer der “knæk”-lyde fra dem, der indikerer at alt væde er fordampet.
Opbevares i tætsluttende glas, hvis de holder så længe.

Billeder fra efterårsferiens aktiviteter

Vodder Sogn – i projekt “Operation Udkantsdanmark”

Anne Møller Larsen og Elisabeth Joo Jeppesen, begge studerende ved Arkitektskolen Århus, er i gang med deres afsluttende projekt med speciale i by- og landskabsarkitektur. I den sammenhæng, synes de at der har været enormt fokus på vækst i de store bycentre, og har derfor valgt at arbejde med det modsatte, nemlig områderne udenfor disse vækstcentre.

De gør de ifm. med projektet “Operation Udkantsdanmark”, som skal bidrage med:

– Et bidrag til udvikling i Udkantsdanmark
– Et studie langs A 11

Læs resten

Borgerne vil gerne have at Vodder Skole skal bestå

Men dette ikke for enhver pris. Tid er nok løsningen for at der kan findes en løsning til glæde for den trængte økonomi i Tønder Kommune som for borgerne i området. Og mange borgere er enige om at den løsning, som Tønder Kommune har udmeldt ikke er den rigtige løsning. Så Vodder Sogns Lokalråd vil gerne bede om en udsættelse af den beslutning, som Tønder Kommune har taget om lukning af Vodder Skole i 2011.

Steffen Damsgaard, formand fra Landdistrikternes Fællesråd startede borgermødet i Vodder Idrætscenter med et oplæg om hvad betydningen har for udviklingen i landdistrikterne har med de udmeldte lukninger af 8 skoler – herunder bl.a. Vodder Skole. Steffen ytrede bl.a. at det er en massakre at man er i gang med at lukke flere hundrede skoler rundt i landet, dette bl.a. fordi de basale rammevilkår har stor betydning for bosætningen på landet – herunder bl.a. skolerne, infrastrukturen m.m. Hvis man lukker en skole er det ikke ensbetydende at man opnår en bosætning i området. Men Steffen er enig i at fagligheden skal være i orden – og pointerede at man som lokalpolitiker godt må tænke helhedsorienteret.

Læs resten

Vodder Skole – hvad nu ? Borgermøde den 27. september

Iht. udkastet fra byrådet, lukkes Vodder Skole sandsynligvis fra næste skoleår.

Vil vi kæmpe for at bevare skolen ?

Hvad siger såvel de yngre som de ældre borgere til dette ?

Hvilken betydning har det for vores lokalsamfund i fremtiden?

Hvad er konsekvensen for elever/forældre/familier?

Hvad betyder det for vores foreningsliv?

Åben debat!

Deltag i borgermødet den 27. september kl. 19.00 i Vodder IdrætsCenter!

Blev medlem af Facebook gruppen “Vodder Skole- hvad nu?!” – hvor du også kan deltage i debatten.

Eller deltag i debatten på www.jv.dk

Der var lagt op til fest i Birkelev…

Der var lagt op til fest i Birkelev i weekenden, da Frifelt Ringriderforening afholdt ringridning i hele 5 forskellige udgaver. Og på trods af de vejrsagkyndiges forudsigelser holdt skyerne tæt begge dage lige med undtagelse af en times tid søndag sidst på dagen.

Lørdag lagde traktorerne ud med 20 deltagere, og her løb Lars Peter Oksen af med sejren foran Konrad Jensen og Bjarne Markussen. Havetraktorernes dyst vandtes af Mads Ebbesen, nr. 2 Jens Bøjtang og nr. 3 Mike Ebbesen.

Læs resten

Næste deadline til Ævle Bævle

Der er ikke udkommet et Ævle Bævle her i august måned pga. ferien.

Næste deadline til Ævle Bævle er søndag den 22. august 2010. Bladet udkommer primo september.

Alle, som har et spændende indlæg, er velkomne til at fremsende dem til voddersogn@gmail.com.

Det er også muligt at annoncere. Kontakt Malene von Qualen tlf. 28741681 eller Merethe Juul Thysen tlf. 20285668.

Over 90 forventningsfulde børn i Vodder Skole

Kl. er 7.50 og der er musestille i skolegården i Vodder Skole. Mon børnene er mødt op? Jo, det er de – men de er i fuld gang med at fortælle om deres sommerferieoplevelser i klasserne og ved at finde sig til rette i de nye klasseværelser.

Når klokken ringer, samles eleverne fra 1. – 6. klasse i fællesrummet til den daglige morgensang. Og sangen i dag er “I østen stiger solen op”.

O. klasse startede op i deres klasseværelse sammen med Marianne og deres forældre…. se billederne nedenfor.

Læs resten

Hyggelig aften i bålhytten på Kernen

Lidt over 20 børn, unge og voksne havde fundet vej til bålhytten på naturlege- og lejrpladsen Kernen ved Vodder Skole, hvor der blev holdt Sol, sang og sommerhygge onsdag den 4. august 2010.

Det var en hyggelig aften hvor der blev sunget mange gode sange af såvel danske som udenlandske kunstnere under akkompagnement ved Jan (tidligere Brøns musiker) og Martin.

Alle deltagere var enige i at dette var et arrangement som gerne måtte gentages.

Næste arrangement annonceres i Ævle Bævle.

Billeder fra arrangementet