Motorikbørnehaven Æblehuset

 

 

Børnehaven Æblehuset er en privat motorikbørnehave, som er oprettet i 2003 på frivillig basis. Undersøgelser tilbage i 90′erne viste at flere forældre i området kørte 40-60 km bare for at køre deres børn til og fra børnehaven – så en privat børnehave i Vodder Sogn blev etableret.

I Æblehuset lægges der stor vægt på fællesskab og et hjemligt miljø. Vi arbejder ud fra et værdigrundlag med engagerede, nærværende voksne, som er præget af glæde, varme og humor.

For børn i Æblehuset vil legen være en del af det grundlæggende. Det er herigennem barnet lærer, bearbejder indtryk, opbygger færdigheder og forståelser for sammenhænge – og ikke mindst for andres situation. Legen er afgørende for, at barnet udvikler social forståelse ved at indgå i samspil med andre børn og knytte venskaber.

Æblehuset vil være et sted, hvor et indspirerende legemiljø kan give barnet en god grundmotorisk træning, hvor kroppen kan blive styrket.
En veludviklet sansemotorik er grundlaget for, at barnet kan erfare den verden, det er omgivet af. Når man har styr på dette, er det nemmere at få forståelse for det abstrakte, for eksempel skolelærdom samt grundlaget for en god koncentration, indlæring og et godt sprog.

En god sansemotorik er fundamentet for selvfølelse og selvtillid. Ved at tage på ture i naturen og det omkringliggende samfund, lokale arbejdspladser, vil vi udvikle barnet`s åbenhed og nysgerrighed, og trangen til at undersøge og eksperimentere. Forståelse og respekt vil være nøgleord i vores færden i naturen og hos den lokale arbejdsplads – vi vil se menneskene bag arbejdet og søge viden i det arbejde, der bliver udført her.

Vi vil skabe et kreativt miljø i Æblehuset, der giver barnet lyst og frimodighed til at eksperimentere med forskelligt materiale i værkstedet, og som tilfører barnet nogle færdigheder og en viden, der gør at barnet inspireres til ønsket om at udforske området. Herigennem stilles der krav til den voksne om indlevelse, støtte og viden.

Drama, teater og sangen giver gode muligheder for i fællesskab barn/voksen – barn/barn at give udtryk for sine følelser og oplevelser. Igennem samarbejdet kan barnet være med til at skabe gode processer.Dramaøvelser, kropssprog og dans medvirker til at udtrykke følelser og kreativiteter udfoldes.Det giver barnet en fornemmelse af tryghed og frihed,elementer som er vigtige i en gruppeoplevelse og kan hjælpe til gruppens og barnets udvikling.

Link til oplysninger om bestyrelsen.

Kontaktoplysninger:

Æblehuset – Den Private Motorikbørnehave
Voddervej 1
6780 Skærbæk
Telefon: 73750900
Mobil: 61760906
E-mail: aeblehusetatprivatdotdk  aeblehusetatprivatdotdk  
www http://aeblehuset.com/