Så er foråret kommet og vi er klar til en ny sæson. Her er en kort referat fra generalforsamlingen. Vi har i årets løb haft 10 arrangementer og heraf blev et aflyst på grund af for få tilmeldinger, men ellers synes vi der har været god opbakning til vores arrangementer. Vi er nu gået ind i det 15. år som selvstændig forening. På valg var Conni, Sanne og Olga, og alle blev genvalgt. Conni havde også 20 års jubilæum i bestyrelsen. Efter generalforsamlingen var Christina Jensen og fortalte om Aloe Vera produkter.
Vi håber i bestyrelsen at se rigtig mange til vores sommerarrangementer.
Vel mødt og god sommer.
På bestyrelsens vegne
Conni Laxy
Onsdag den 22. april kl. 19.00: Besøg på Døstrup kyllingeslagteri.
Vi kører i private biler fra kroen kl. 18.40. Hvor vi skal se det økologiske kyllingeslagteri i den gamle mejeribygning i Døstrup. Vi får en rundvisning på slagteriet, hvor de vil fortælle om produktionen. Det er Sødam Økologiske fjerkræ i Møgeltønder der har overtaget den gamle mejeri i Døstrup i 2007. De forventer at komme op på en årsproduktion på 150.000 kyllinger.
Der er mulighed for at købe nogle af produkterne denne aften.
Medbring selv kaffekurven.
Tilmelding til Sanne senest den 11.april på tlf. 74 75 74 08
Onsdag den 20. maj kl. 18.30: Besøg på Gram Slot og Park.
Vi kører fra kroen i private biler kl. 18.00 til Gram slot, hvor vi får en rundvisning på slottet i ca. 2 timer. Parken skulle på dette tidspunkt stå i fuldt flor af blomstrende rododendroner.
Pris for besøget er 75 kr. pr. person inkl. rundvisnig og kaffe.
Tilmelding er bindende og skal ske til Sanne senest den 12. maj på tlf. 74 75 74 08.
Torsdag den 18. juni kl. 19.00: Grillaften ved Kernehuset.
Denne aften kommer Laila fra Kvik Spar og viser os forskellige ting man kan grille, f.eks. pølser, kødretter og diverse tilbehør.
Pris for denne aften er 50 kr. inkl. smagsprøver og kaffe.
Tilmelding til Conni senest den 11. juni på tlf. 74 75 74 24.
Kom og vær med til nogle hyggelige timer.
Torsdag den 6. august kl. 1700: Familieudflugt til dyreparken Enghaven Brørup.
Vi kører i private biler fra Frifelt Kro kl. 16.00.
Dyreparken er en stor oplevelse, her findes der bl. produktionsdyr fra ind og udland, samt fjerkræ, pryd og tropefugle i mange afskygninger samt planter og vandløb med små søer. Imellem dyrene findes der rutscherør, hoppepuder, legeplads med redskaber og sørøverskib, labyrint og klappestald med bl. kaniner og marsvin.
I parken er der også en optændt grill som foreningen har lejet til vores medbragte mad, som vi evt. så kan grille. Pris for denne aften: Børn 3-12 år 35 kr. Voksne og børn fra 12 år 55 kr.
Tilmelding til Jing senest den 30. juli på tlf.74 75 76 74
Så tag hele familien også børnebørn med til en dejlig aften i dyreparken.
Tirsdag den 22. september kl. 19.00: Firmabesøg hos Ejner Christiansen Sølsted.
Vi kører fra Frifelt Kro kl. 18.30 i private biler til Sølsted. Der vil være en rundvisning af virksomheden på ca. 1½ time, Firmaet startede som ren tømrervirksomhed i 1958, i 1974 kom produktionen af plastvinduer og døre, i 2001 kom produktion af aluvinduer og døre til, firmaet har de seneste år beskæftiget 60-65 mand. Firmaet ledes i dag af Gert Christiansen.
Så kom med ud og se en moderne vinduesfabrik.
Firmaet er vært ved kaffen.
Tilmelding til Olga senest den 14. september på tlf. 74 75 73 59
Sæt allerede nu kryds i kalenderen tirsdag den 9. februar 2010, hvor vi skal op og se Danish Crown slagteriet i Horsens. Turen bliver en bustur og vil blive i stil med turen til Arla Foods i Taulov. Pris og tilmelding kommer i vinterprogrammet.
Ikke medlemmer er altid hjertelig velkomne til vores arrangementer,
Men skal så betale 30 kr. ekstra.
Ændringer kan forekomme.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Frifelt Husholdningsforening