75 års jubilæum

Søen i Birkelev-Sønderhede Plantage - anlagt i 2005
Søen i Birkelev-Sønderhede Plantage – anlagt i 2005
Kort over Birklev-Sønderhede Plantage

Kort over Birklev-Sønderhede Plantage

A/S Birkelev-Sønderhede Plantages 75 års jubilæum (1934-2009)

I starten af 2009 havde Birkelev-Sønderhede Plantagen 75 års jubilæum. Det blev fejret med middag i Vodder Idrætscenter. I nedenstående berettes lidt om Birkelev-Sønderhede Plantages liv, siden den blev til et andelsselskab.

Skovens første 50 år (fra artikel, bragt i “By og Land”, ved skovens 50 års jubilæum i1984). 

En kort beretning om fremsynede folks indsats for skovdrift
I år er det 200 år siden, at nogle lokale bønder og tyske nybyggere på heden, blev sat i sving med at plante nye skove. Skoven var på det tidspunkt næsten udryddet i Danmark. Men i 1788 satte kongen gang i tilplantningen af heden.

Det blev startskuddene til forøgelse af landets skovareal. Siden er skovarealet vokset stødt, og nu findes der ca. 500.000 ha skov, svarende til 12 % af Danmarks areal. Starten på Birkelev-Sønderhede Plantage blev dog betydelig senere, nemlig omkring 1910. Det var måske lidt af en tilfældighed, men starten var affødt af, at der i Haderslev var en dansksindet tandlæge Schmidt, som man ønskede at opstille til kredsdagsvalget.

Betingelsen dengang var bl. a., at man skulle være grundejer, og det var den pågældende tandlæge ikke. Med hjælp fra daværende købmand, gårdejer og gæstgiver, Peter Tønder i Birkelev, fik tandlæge Schmidt købt et areal på Birkelev Søndermark.

Om tandlæge Schmidt plantede på arealet vides ikke, men købet gav stødet til, at Peter Tønder og gårdejer Truels Truelsen i Birkelev senere gik i gang med, på Vodder Kommunes vegne, at købe jord op. Det blev til et samlet areal på 112 ha.

Tilplantning af området
Omkring 1912-13 fik man et firma fra Slesvig til at damppløje en del af arealet, og den første beplantning kom i gang i 1916. Det skete ved hjælp af krigsfangelejren i Ullemølle, der blev beordret derud. Et gammelt kort viser, hvor der blev plantet, og på samme kort ses det også, at der blev plantet igen i 1928. Beplantningen var af nåletræer.

Efter genforeningen
Birkelev- Sønderhede plantage var beliggende i det gamle Vodder kommune, men ved genforeningen i 1920 blev Vodder sammenlagt med Gånsager kommune, og den nye kommune kom til at hedde Vodder kommune.
Ved denne sammenlægning kom også Birkelev – Sønderhede plantage ind i billedet. Skoven havde på det tidspunkt en gæld på 27.000 mark. Af de gamle protokoller fremgår det, at der har været ført flere forhandlinger om, hvordan det rent økonomisk skulle ordnes.
Det endte med , at det blev grundejerne i det gamle Vodder kommune, der skulle overtage skoven og dermed også gælden. Det medførte, at alle grundejere i den gamle Vodder kommune, blev pålagt at betale til skovens drift efter grundskyld.
Det var der naturligvis nok en vis modstand imod, og en del undlod at betale deres part.
Omkring 1930 blussede utilfredsheden op. Det var stadig sådan, at nogle betalte, hvad de var pålagt, mens andre ikke gjorde det. Flere af de betalende protesterede, da det var sådan, at uanset om man betalte eller ej, var man grundejer og som sådan medejer af skoven.

Der blev dannet et andelsselskab
Sagen endte med, at man gik til domstolene for at få tingene afklaret. Dommerkendelsen gik ud på, at de, der havde betalt hidintil, skulle fortsætte med det, og de, der ikke havde betalt, fortsat skulle slippe fri. Det var en afgørelse, som var uholdbar, og i 1934 blev der så dannet et andelsselskab (det nuværende selskab) med 28 andelshavere, der alle var grundejere i den gamle Vodder kommune. I vedtægterne står der, at det kun er grundejere i den gamle Vodder kommune, der kan være andelshavere.
Den stiftende generalforsamling blev holdt den 26. februar 1934. Det nye andelsselskab fik overdraget plantagen mod at over tage gælden, der på det tidspunkt var på 11.000 kr. I det første år betalte andelshaverne 10-20 kr. om året til driften.
Den nedsatte bestyrelse forestod driften, og det Danske Hedeselskab førte tilsynet.

Den første bestyrelse
Den første bestyrelse fik Martin Thysen, Vodder, som formand. Carl Schmidt, Birkelev Østerby, blev kasserer. Øvrige bestyrelsesmedlemmer blev Ottesen Dahl, Birkelev Nørreby, Nis Tønder, Birkelev (der stadig sidder i bestyrelsen), og Søren Østergaard, Frifelt.
Som formand efterfulgtes Martin Thysen af Jens Barsballe, Vodder, derefter blev Mads Møller, Gejlbjerg, formand og den nuværende formand er Erik Jessen, Vråskov.

Skovens historie i nyere tid
I vedtægterne, der er uændret fra starten i 1934, står der bl. a. at der ikke må betales udbytte til andelshaverne, før den gamle gæld er betalt. Det blev den dog i 1956.
Her i 1988, 72 år efter, at de første træer blev plantet, er ca. 60 % af skoven tilplantet for anden gang.

50 års jubilæet blev festligholdt den 26. februar 1984 ved en fest på Frifelt kro. Ved denne lejlighed blev der, som altid, når andelshaverne samles, sunget “Jeg elsker de grønne lunde”. 

Den årlige skovtur
Som det kunne læses i en annonce her i bladet i sidste uge (I Skærbæk By og Land i 1984), holdes den årlige skovtur lørdag den 18. juni under ledelse af skovrider Leif Nannestad og skovfoged Torben Ravn. Det Danske Hedeselskab. Den første skovtur for andelshavere og deres familie foregik i 1942. For nogle år siden genoptog man ideen og har i de senere år haft en årlig skovtur, hvor man medbringer kaffen, der nydes i det fri.
Det Danske Hedeselskab har i mange år haft opsyn med skoven og stået for driften af den.
Den nuværende formand Erik Jessen, sagde ved jubilæumsfesten i 1984, at nu afdøde skovfoged Schmidt, Skærbæk, på meget dygtig vis havde forestået driften i 34 år. Det var en kort beretning om denne plantage og lidt om de folk, der gennem årene har sat deres præg på skoven i Birkelev-Sønderhede.

200 året for den første hedeplantage
Som nævnt i indledningen markere Skov- og Naturstyrelsen netop i år 200 året for plantning af de første plantager på den jyske hede. Dette jubilæum fejres i en tid, hvor det igen er politikken at øge landets skovareal, bl. a. gennem tilplantning af de gamle marginaljorder.

Dagens Danmark har brug for mere skov
Der er i dag overskudproduktion i visse landbrugsafgrøder. Skov- og naturstyrelsen peger også på, at det må konstateres, at det moderne landbrug har haft en række uheldige indvirkninger på naturen og miljøet. De EF-fastsatte priser på landbrugsprodukter er faldet og er fortsat faldende. Alle disse tendenser har sat gang i diskussionen om, at bruge noget af landbrugsjorden på en anden måde.
En af de ting Regering og Folketing har sat fokus på, er en forøget skovtilplantning, der fra sted til sted skal opfylde, få eller flere af de mange mulige formål, skoven kan tilgodese.
Gennem de sidste 50 år er løvskovsarealet faldet godt 5 %, og der er et mål at fastholde og helst øge løvskovens udbredelse på steder, hvor den trives godt.
For at fremme dette formål, indeholder forslaget til en ny skovlov en tilskudsordning til løvtræ i de eksisterende skove. Desuden vil evt. tilskud til nyplantning blive større, hvis der plantes en vis andel løvtræ i de nye skove.

Birkelev-Sønderhede plantage de sidste 25 år (1984-2009)

I 1986 var bestyrelsen i Kalby skov, for at se en skovningsmaskine i drift, og efter få år blev al skovning foretaget med maskine. Det er imponerende at se sådan en maskine fælde et træ, afgrene og afkorte i den ønskede længde, i en´ arbejdsgang, på få minutter. Men på trods af hurtig og effektiv skovning, begyndte økonomien i skoven at gå den forkerte vej. Der bliver heller ikke solgt juletræer mere. 1988 var det sidste år, hvor der blev udbetalt udbytte (500 kr. pr. andel) og det kommer nok heller aldrig til at ske igen.

I 1989 afløste Jeppe Lange, Torben Ravn som skovfoged. I 1990 er der markant faldende træpriser på grund af stormfald i Nordjylland. Erik Jessen holdte i 1995 som formand for skoven, efter 24 år i bestyrelsen, heraf 15 år som formand. Ny formand bliver Niels Simon Thysen. I de forløbne 75 år har der kun været 5 forskellige formænd.

Krondyr i Birkelev-Sønderhede Plantage i 1996

Krondyr i Birkelev-Sønderhede Plantage i 1996

Omkring 1996 ses de første krondyr i skoven og de vokser de følgende år til en fast bestand til stor glæde for jægere og andre, der nyder at se de store dyr, men knap så godt er det for skoven, da de kan være hårde ved visse beplantninger i deres jagt efter føde.

I 1999 stoppede Jeppe Lange som skovfoged og blev afløst af Martin Böselmann. Kort efter, nemlig den 3. december 1999, blev det sydlige Jylland ramt af en kraftig orkan. Birkelev-Sønderhede Plantage blev hårdt ramt og ca. 35 ha. med de største træer væltede. Det var et grimt syn, med store træer, væltet med rod, andre brækket som tændstikker.

Mange spørgsmål meldte sig. Hvordan skulle de få ryddet op og få genplantet. Hvordan med økonomien. Prisen på træ faldt kraftigt. Heldigvis blev der efter nogen tids forhandling, vedtaget en stormfaldspakke i Folketinget. Pakken indeholdt økonomisk tilskud ved forskellige løsninger. Man ønskede helt klart mere løvskov, og her var tilskuddet størst. Før orkanen, havde Hedeseldkabet stået for al drift i skoven, men med de store opgaver der lå for, begyndte bestyrelsen at se sig om efter andre samarbejdspartnere, da man syntes Hedeselskabet var for dyr.
I første omgang blev det til en rådgivningsaftale med Hedeselskabet, og så skulle bestyrelsen selv stå for drift og regnskab. Bestyrelsen indhentede herefter tilbud fra forskellige entreprenører på arbejdet med oprydning og genplantning. Samtidig blev der rettet henvendelse til skovfoged Morten Kudsk, om han ville bistå med plantningsplaner og tilskudsansøgninger. Hedeselskabet skulle samtidig give tilbud og det var klart det dyreste. Efterfølgende ophørte samarbejdet med Hedeselskabet helt.

Arbejdet med oprydning og genplantning gik nu i gang med forskellige entreprenører, nogle af dem lokale. Siden er en del arbejde udført ulønnet af andelshaverne.

Den største del er nyplantet med 80% eg og 20% lærk. Noget med 50% bøg og 50% rødgran samt en lille del med ren lærk. Der er siden skovet ca. 5 ha. som er tilplantet med sitkagran. De nye plantninger er kommet godt i gang og skoven fremstår nu som en varieret og flot skov.
I 2004 blev der søgt om tilskud til etablering af en sø og i 2005 blev den anlagt på en våd græsmark. 1500 m2 flot sø i den vestlige del af skoven.

Som rådgiver har vi stadig skovfoged Morten Kudsk og årsregnskabet bliver udført af Bodil Lund. Her i jubilæumsåret består bestyrelsen af: Kristian Nørgård, Terkel Vejrup, Peter Rahlf, Anders Gad og Niels Simon Thysen.

Andelshaverne er her i 2009 tæt på, at alle er grundejere i det gamle Vodder Kommune.

Fremtiden er altid svær at spå om, men med den lokale ejerkreds, vil Sønderhede plantage helt sikkert bestå mange år endnu, til stor glæde for jægerne og alle som kan lide at færdes i skoven.

Beretning med billeder ifm. 75 års jubilæet kan downloades her

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>