Referat

Referat fra Generalforsamling Vodder Idrætscenter 26. marts 2009.

1. Velkomst – Formanden Peter Gad Thysen bød velkommen til de fremmødte og foreslår på bestyrelsens vegne Niels Christian Winum som dirigent, han blev valgt uden indsigelser og dermed var punkt 2. “Valg af dirigent” overstået!

2. Niels Christian Winum fik uden indsigelser, generalforsamlingen godkendt som lovlig indkaldt.

3. Derefter fulgte Formandens beretning. Peter var vidt omkring, talte både om året der er gået og tiden der kommer. Der blev også rettet en stor tak til vores samarbejder, med Frifelt Sportsforening, Vodder Skole, Vodder Sogns Lokalråd m.fl. Og en stor tak lød ikke mindst til alle de frivillige og virksomheder der støtter Vodder Idrætscenter i det daglige.

4. Da beretningen efterfølgende var til debat, kunne der spores en tilfredshed, krydret med lidt bekymring. Peter informerede om at der er bestilt en aircondition, som gerne skal afhjælpe varme-problemet i caféen. Andre muligheder blev drøftet, men disse er for dyre i forhold til den valgte løsning. Udgifterne til underholdning under messen burde iflg. de tilstedeværende godt kunne reduceres uden tab af besøgende. Der kom forskellige forslag, som messe-udvalget har taget til efterretning. Afslutningsvis blev beretningen godkendt.

5. Regnskab og budget v/kasserer – Jens forelagde på fornem vis både regnskabet som for året 2008 viste et plus på 49.514 kr. dette skal ses i forhold til 2007, hvor der var et minus på 53.542 kr. og budgettet for 2009, hvor forventningerne er sænket. Bl.a. kan der spares på annonceringen! Tallene viste, som vi allerede vidste at messen har stor indflydelse på resultatet. Regnskabet blev enstemmigt vedtaget og der var ingen kommentarer til budgettet.

6. Under punktet “Indkomne forslag” var der ingen…

7. Så kom vi til “Valg af bestyrelsesmedlemmer” På valg var:

Grethens Nansen – som ønskede genvalg
Kaj Pedersen – som ønskede genvalg
Jens Lund – som ikke ønskede genvalg
Jeanette Thyssen – som ikke ønskede genvalg
Foreslået blev: Dorthe Ebbesen og Leif Hansen

7. a Suppleanter:
Hans Kurt Schmidt – som ønskede genvalg
Merethe Juule Thysen – som ønskede genvalg

Det blev enstemmigt vedtaget, at de opstillede blev valgt og genvalgt dem som ønskede dette!

8. Under punktet for eventuelt var der ikke det store på programmet, bestyrelsen vil tage hånd om diverse opgaver, såsom temperaturen på vandet i bruserne, el-pærer der skal skiftes og regnvand, der til stadighed finder vejen ind.

Efter en behagelig og rolig generalforsamling takkede formanden af til Niels Christian Vinum, som var dirigent igen i år, til Jens Lund og Jeanette Thyssen for deres tid i bestyrelsen, og bød de to nye velkomne og takkede ikke mindst til de fremmødte – så var der kaffe og kage!

Referent: Jeanette Thyssen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *